Historien
Camarón og tablaoens historie
Hvordan en madrilensk taverna blev til en tablao i 1960, hvorfor flamenco flyttede fra caféer til scener, og hvad kilderne siger om de kunstnere, der optrådte der.
Reservér din flamencoaften ↗Fra taverna til tablao
Madrids turistwebsite oplyser, at tablaoen åbnede i 1960 i lokalerne tilhørende La Taberna Gitana, som stammede fra 1949. Det placerer den ved begyndelsen af det årti, hvor tablaoer bredte sig over hele Spanien. Wikipedia bemærker, at tablaoer opstod i 1960'erne og erstattede cafés cantantes. En tablao har sit navn fra det spanske ord tablado, der betyder gulvbræt, og ordet betegner også den forhøjede platform, hvor en danser optræder. Mange tablaoer serverer også drikkevarer, tapas eller hele måltider.
Hvad der kom før: café cantante
Café cantante var det vigtigste flamenco-spillested i 1800-tallet. Wikipedia fortæller, at Silverio Franconetti åbnede den første café for flamencosangere i Sevilla i 1881. Konkurrence mellem caféerne var med til at frembringe professionelle sangere og formede kunstens teknik og repertoire. Soleáen havde for eksempel sin storhedstid i det sidste kvartal af 1800-tallet, hvor café cantante var hovedscenen. Tablaoer overtog den rolle i en ny ramme, og scenen og bordene omkring den fortsatte.
Camaróns år på denne scene
Camarón de la Isla blev født den 5. december 1950 i San Fernando i provinsen Cádiz. Han rejste til Madrid og blev i 1968 fast kunstner på Tablao Torres Bermejas, hvor han blev i tolv år. Madrids turistwebsite oplyser også, at han optrådte på denne scene i tolv år. Han døde den 2. juli 1992 i Badalona, 41 år gammel. Wikipedia tilskriver hans samarbejde med Paco de Lucía æren for at give flamencoen et kreativt løft.
Mødet med Paco de Lucía
Camarón mødte guitaristen Paco de Lucía på Torres Bermejas, og de to arbejdede efterfølgende sammen. Wikipedia tæller ni album indspillet sammen mellem 1969 og 1977 og fortæller, at de turnerede vidt og bredt. Paco de Lucía, fra Algeciras, åbnede flamencoen for brasilianske, arabiske og jazzede indflydelser, og hans indspilning af Rodrigos Concierto de Aranjuez fra 1991 bragte flamencoguitaren ind i det klassiske guitarrepertoire. Tablaoen huskes blandt andet, fordi det møde fandt sted i dens lokale.
Andre navne på plakaten
Madrids turistwebsite oplyser, at Manolo Caracol debuterede på stedet i februar 1962, og nævner José Mercé, La Chunga, El Güito, Fosforito, Mario Maya og Pansequito blandt de kunstnere, der har optrådt der. Den fortæller også, at tablaoen er kendt af mange kunstnere som Flamencoens Katedral. Betragt listen som lokalets historie, for det cuadro, du oplever i løbet af aftenen, er det, som arrangøren planlægger, og kunstnerne skifter med programmet.
På skærmen
Samme side fortæller, at stedet har dannet ramme om optagelserne til filmen Camarón og tv-serien El tiempo entre costuras. Hvis du genkender lokalet fra en skærm, er det grunden. Det betyder også, at lokalet har en historie, der rækker ud over scenen: det er blevet brugt til at fortælle historier om flamenco såvel som til at opføre den. Tablaoen er en del af, hvordan Madrid husker kunsten, og den erindring er en del af det, du ser på væggene.
En levende tradition
I 2010 føjede UNESCO flamenco til sin repræsentative liste over menneskehedens immaterielle kulturarv og oplyser, at den gives videre gennem dynastier, familier, sociale grupper og flamencoklubber. Et tablao-show er et af de steder, hvor den tradition møder besøgende. Arrangøren oplyser, at programmet varierer gennem sæsonen, hvilket passer til en kunstform bygget på improviseret variation inden for en fast rytme, så ingen aftener er helt ens.
Kilder